Sådan bruger du selvbruner
Selvbruneren er blevet mere og mere populær over de senere par år. Den hjælper med blandt andet med at forlænge en smuk sommerglød eller friske den blege vinterhud lidt op. Den kan også være god for dig der helst holder dig væk fra solens stråler. Mange kan dog være forsigtige når de skal kaste sig ud i projekt "sommerglød", og hvis du er én af dem, så kan jeg fortælle dig at du er kommet til det helt rigtige sted.
Vejen til det bedste resultat, starter med en god forberedelse af huden. Lad mig tage dig igennem min selvbruner rutine.
Selvbruner guide:
- Klargør huden ved at fjerne snavs og døde hudceller med en god bodyscrub. Jeg kan anbefale dig Vølve bodyscrub med havtorn, som er én af mine favoritter.
-
Fugt huden med bodylotion. Det er vigtigt at du lader den trænge helt ind, inden du påføre selvbruner. Påfør evt lidt ekstra på albuer, hænder, knæer og fødder, hvor selvbruneren ofte ikke sætter sig særlig pænt, fordi huden ofte er mere tør. Jeg er helt vild med Hemp Nation bodylotion, både pga de lækre dufte, men også deres evne til at give huden godt med fugt - perfekt til et godt selvbruner resultat!
- Du er nu helt klar til at påføre selvbruner. Selvom du med garanti har været god til at forberede huden, så er dette step afgørende for om produktet ligger pænt og jævnt. Jeg vil anbefale dig at bruge en påføringshandske, da den gør det meget nemmere for dig at påføre din selvbruner.
Påfør din valgte selvbruner i cirkulære bevægelser, for at få den bedste påføring uden striber og i en jævn overflade. - Lad selvbruneren lufttørre i et par minutter og tag derefter noget løstsiddende tøj på - Og gå langt udenom dit hvide/lyse tøj.
Hvor længe skal selvbruner sidde?
De fleste selvbrunere skal have lov til at udvikle sig i 6-8 timer, derfor påføre de fleste dem inden de går i seng, så den kan sidde natten over. Det er også muligt at få en selvbruner som giver dig en smukt glød på kun 1 time.
Hvor længe holder selvbruner?
Hvor længe en selvbruner holder, afhænger meget af om man husker at bruge bodylotion dagligt, undgår varme lange bade og underlader at skrubbe sig med håndklædet. Husker man alt dette, kan den holde i op til 7 dage.
Sådan vælger du din selvbruner type og farve
Gør op med dig selv, om du er til selvbruner som spray, mousse eller creme. Det er altid en god ide at starte med en af dem der er god til begyndere. På den måde bliver resultatet bedst - skulle der ske fejl, ses det ikke så nemt som ved en helt mørk. Når du vælger en af dem som egner sig til begyndere, kan du nemt opbygge farven, hvis du synes den gerne må få mere dybde.
Hvilken selvbruner skal jeg vælge?
Nybegyndere bør vælge: MineTan Overnight Tan booster - den giver en flot og naturlig tan, som du gradvist kan bygge op ved fx. At bruge den 2 dage i streg hvis du har mod på at få mere farve. Den smitter ikke af og har derfor heller ikke markeringsfarve i sig - men den er nem at påføre og giver en god fornemmelse af hvor man er kommet til.
Selvbruner med markeringsfarve: Ønsker du en med markeringsfarve, så du kan se hvor du kommer til ved påføring så vil jeg anbefale MineTan - Caramel den giver så fin tan efter bare en time - lader du den sidde natten over, giver den mere
Selvbruner til den forsigtige: Er du meget nervøs for at kaste dig ud i selvbruner - så kan du med fordel starte med MineTan EOD Tan milk. Det er en bodylotion med farve i, så nem at påføre og kan gradvist bygges op for mere glød. Bare husk at samle fingrene når du påfører (for at undgå striber) og så skal hænderne vaskes efter påføring
Selvbruner til den øvede: Er du lidt mere øvet, kan jeg klart anbefale MineTan - Coconut og Minetan - Wondertan.
MineTan - Coconut giver en intens medium farve og har både kolde og varme toner, som gør at den passer til de fleste. Minetan - Wondertan er både kropspleje og tanning samlet i en. Den giver en masse fugt og kan bruges af alle.
Hvilken selvbruner er bedst til ansigtet?
Det er MineTan Rosemist eller MineTan Cucumber mist.
Begge er nemme at sprøjte hen over ansigtet for en fin glød og fugt . De kan bruges dagligt eller efter behov - kan også bruges både over og under make-up.
Rose mist er den, som giver mest farve - mens Cucumber kan være en fordel at anvende hvis man ikke er brun, ønsker en naturlig tan eller hvis man ønsker at bruge den dagligt - den egner sig godt til at opbygge kulør med.
Hvordan fjerner man selvbruner?
Jeg fjerner som regel altid med Minetan Tan Eraser - som fjerner selvbruner og gør klar til ny. Har jeg ikke den hos mig, bruger jeg en bodyscrub og skrubber mig godt med håndklædet. Se mit udvalg af bodyscrubs her
Sidder du nu og tænker, at du godt tør kaste dig ud i at få en smuk glød med selvbruner, så har jeg samlet alle mine favoritter for sig selv: Camilla's selvbruner favoritter